Akupunktur er en behandlingsmetode med rødder i Kina og andre dele af Fjernøsten.
Behandling med akupunktur bygger på stimulation af væv ved anvendelsen af tynde nåle, der placeres i akupunkturpunkter. Hvert enkelt akupunkturpunkt har ifølge den traditionelle kinesiske akupunkturteori forbindelse til kroppens meridianer som er forbundet med vores indre organer.
Akupunkturbehandling kendetegnes ved, at der indsættes tynde nåle i bestemte punkter på kroppen for at forebygge eller behandle bestemte lidelser og sygdomme samt smerter i bevægeapparatet.
Akupunkturbehandling hos mig tager udgangspunkt i de informationer jeg får under samtalen kombineret med den efterfølgende undersøgelse og eventuelle tests. Jeg er som behandler afhængig af alle de informationer jeg kan få for at stille den rigtige diagnose og vil derfor spørge ind til mange forskellige aspekter af dit daglige liv, tidligere skader, søvnmønstre, kost, motion mm. Til selve behandlingen anvendes sterile engangsnåle, som sidder i behandlingspunkterne i alt fra 60 sekunder pr. punkt og op til 25 minutter. Akupunktur er meget kompatibelt med fysioterapi og manuel behandling og kan bidrage til et godt resultat af den samlede behandling.
Akupunktur kan hjælpe på
- Træthed
- Muskelspændinger og muskelsmerter
- Gigtsygdomme/ledsmerter
- Søvnbesvær
- Hovedpine / migræne / spændingshovedpine
- Rygsmerter
- Frossen skulder
- Tennisalbue/golfalbue
- Menstruationsproblemer
- Mavelidelser
- Kvalme
- Forstoppelse
- Bihulebetændelse
- Eksem
- Kredsløbsproblemer
- Højt blodtryk
- Immunsygdomme
- Hormonelle forstyrrelser